Vi er en dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i Skandinavien, Europa og Nordamerika. CCO Arkitekter blev grundlagt i 2006 med en ambition om at skabe arkitektur af høj kvalitet, hvor innovative løsninger sikrer langtidsholdbar kvalitet. Vi arbejder i alle skalaer – fra interiør til bygningsarkitektur og landskab – og tror på, at de bedste løsninger opstår, når de discipliner tænkes sammen fra starten.

I 2024 blev RITA arch, som er indretningsarkitekter og interiørdesignere, en del af CCO Arkitekter. RITA arch blev skabt i 2018 med en mission om at skabe rum, der er inspirerende at bruge og opholde sig i. Mission og værdier er stadig intakte og bliver båret videre som en del af CCO Arkitekter. Arbejdet med at være designstrategiske med fokus på virksomhedskultur, værdier og brand – og arbejdet med at skabe indretning, der tager udgangspunkt i kundens identitet og behov – bidrager til større medarbejdertrivsel og kan dermed aflæses på bundlinjen. Denne styrke i interiørdesign er en vigtig del af vores helhedsorienterede tilgang.

I september 2025 blev Thing Brandt Landskab en del af CCO Arkitekter. De bringer stærk ekspertise i at designe landskaber, der balancerer æstetik og funktion, samtidig med at de fremmer ejerskab, aktivitet og fælles oplevelser. Deres arbejde drives af kreativitet, dialog og tværfaglig tænkning, med særlige styrker inden for LAR, klimatilpasning og udemiljøer til bolig, sundhed og læringsmiljøer. Med integrationen af landskabsarkitekturen styrkes vores mulighed for at skabe sammenhængende løsninger, hvor landskab, arkitektur og interiør smelter sammen til inspirerende helheder.

Hvad kan vi hjælpe med?

CCO Arkitekter hjælper offentlige bygherrer og private virksomheder med at komme fra visioner og ønsker til at få nye fysiske rammer af høj arkitektonisk kvalitet. Vi arbejder med alle faser af byggeriet fra den helt indledende skitsering og behovsafklaring til den endelig aflevering af byggeriet og med indretning, specialinventar og  wayfinding.

Vi arbejder på baggrund af research og analyse, i en tværfaglig arbejdsproces, hvor vores kompetencer kombineres med værdifulde input fra vores kunder og brugere. Vores tilgang er analytisk og sikrer en unik helhedsløsning i hvert enkelt projekt.

Vores stærke fokus på arkitektonisk kvalitet og vores velfungerende samarbejde med vores kunder har resulteret i mere end 500.000 m2 opført byggeri af høj arkitektonisk kvalitet til:

Vi er desuden eksperter på processtyring, brugerinddragelse og universelt design.

Vi tilbyder en fuld vifte af planlægnings- og designtjenester, lige fra små renoveringer og transformationsprojekter til nybyggerier og topmoderne faciliteter og komplicerede byggerier. Uanset omfang, størrelse eller budget arbejder vi ihærdigt på at udvikle og levere løsninger, der stræber efter at være sociale, økonomiske og miljømæssigt bæredygtige og som svarer til de behov og ambitioner vores kunder har og som understøtter deres organisationers ethos og strategiske sigte.

Vi trives ved tæt samarbejde med vores kunder og deres brugere til øvrige samarbejdspartnere – fra ingeniører, entreprenører, andre arkitekter, forandringsledelseskonsulenter, logistikeksperter og specialister inden for en række fag. Vi tror på samarbejde er nøglen til at skabe de bedste, mest fleksible og fremtidssikrede byggerier af høj arkitektonisk kvalitet.

Det har mundet ud i en lang række anerkendelser både i form af awards til vores projekter og tillidshverv, som vores dygtige kollegaer bestrider.

I vores arbejde med at udvikle innovative løsninger og byggerier trækker vi på erfaringer fra en række banebrydende, innovative projekter. Blandt andet inden for træbyggeri (CLT) hvor vi. Vi arbejder integreret med Livscyklusanalyse (LCA) og Livscyklusøkonomi (LCC) i vores projekter og det har vi gjort i flere år.

Vi har banebrydende projekter inden for træbyggeri (CLT) fx DTU Climate Challenge Laboratory, Heerup Skole og Kistefossdammen Barnhage. Vi arbejder desuden med Design for Disassembly på en række projekter herunder NOL og DTU R3 Platform B112.

Hvem er vi?

Vi er et kreativt, fagligt fællesskab af omkring 50 dedikerede og talentfulde arkitekter, konstruktører og humanister som har vores daglige på tegnestuen, der ligger midt i den kreative del af Nørrebro. Hver dag arbejder vi med at udfordre vanetænkning gennem innovative arkitektur, der skaber værdi for både mennesker og miljø.

Vores politikker

Vi har vedtaget politikker der definerer hvordan vi arbejder med både social og miljømæssig bæredygtighed. Du kan downloade vores politikker her:

Som medlemmer af Global Compact fastholder vi vores bæredygtighedsambitioner ved årligt at rapportere på vores indsatser i vores CSR-rapport. Download vores seneste CSR rapport her (kun på engelsk)  

Vi er engagerede i

Architects Declare DK, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Commitment to Global Compact , Global Compact Network Denmark, Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, SDG leadership network, Partnerskab for data for målene hos Danmarks Statistik, Byggesocietets Akkvisitionsudvalg, Danske Arkitektvirksomheders fokusudvalg for arkitektur- og byggepolitik.

 

 

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.

Strictly Necessary Cookies

Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.

Analytics

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.